Lise Bostrup
Forlaget Bostrup


Forlaget Bostrup

> Forsiden

> Bøger

> Om mig

> Om siden



For studerende

> Øvelser

> Opslagstavlen


Dansk version - English Version - Deutsche Versionen
Sommerkursus for udenlandske danskstuderende i København

Fra søndag den 5. august til lørdag den 25. august, 2007

Masterclass i København for udenlandske oversættere og dansklærere


Sommerbillede fra Københavns Universitet Amager


Sommerkurset er for udenlandske dansk-studerende, som kan dansk svarende til to semestres undervisning. Det arrangeres af Lise Bostrup fra Institut for Nordiske Studier og Sprog på Københavns Universitet Amager (KUA) og Det Danske Kulturinstitut.

Danskundervisning
Vi underviser i dansk hver dag fra mandag den 6. til fredag den 24. august fra kl. 9.00 til 12.30 (4 lektioner). Undervisningen foregår på KUA. Undervisningen foretages af universitetslærere med speciale i dansk sprog og litteratur. Undervisningen indbefatter udtaletræning i universitetets sproglaboratorium.

Aktiviteter
Vi nævner her blot nogle eksempler:
- introduktion til København: Københavns Bymuseum, Christiansborg med Folketinget.
- introduktion til København som studiested: Københavns Universitet, Det Kgl. Bibliotek og studenterfaciliteter
- introduktion til den nyeste danske litteratur med lektor Erik Skyum-Nielsen, Københavns Universitet
- møde med forfatteren Helle Helle og Søren Ulrik Thomsen
- besøg i Dansk Forfatterforening i Tordenskjolds hus på Christianshavn og møde med oversætteren og forfatteren Mogens Wenzel Andreasen
- introduktion til moderne dansk teater og teatertur med Anne Flindt (anmelder på Information)
- dansk i historisk lys med Thorkild Damsgaard Olesen
- besøg på Berlingske Tidende
- tur rundt på det multikulturelle Nørrebro
- rundtur på Christiania
- fest med danske studerende på universitets-kollegiet Regensen.

Indkvartering
Vi tilbyder værelser på de gamle studenterkollegier i Københavns centrum (Regensen, Ehlers, Borchs og Valkendorfs kollegier), og plads i et studenterhus lige ved Vanløse metrostation. Der er både mulighed for enkeltværelser og dobbeltværelser, og der er adgang til køkken og bad. Det er også muligt at spise i kantinen på KUA.

Kursuspris
Sprogkurset med aktiviteter koster 3.500 kr., og et værelse med adgang til køkken og bad koster 3.000 kr.

Information
Spørgsmål kan rettes til kursusleder Lise Bostrup, Københavns Universitet Amager, Njalsgade 120, 2300 København S
www.lisebostrup.dk Bostrup@hum.ku.dk


Kollegiet Regensen ligger midt i København. Billedet er 150 år gammelt, men kollegiet ligner sig selv.
Hent ansøgningsskema til sommerkursus for udenlandske danskstuderende.